Skolen i Bjedstrup er lille, hvilket giver et trygt og overskueligt læringsmiljø for børn. Vi har øje for det samfund - både det nære og det fjerne - der omgiver os. Vi gør meget ud af at komme ud i det omgivende samfund med større eller mindre børnegrupper. Det kan være besøg i private eller kommunale virksomheder og kulturinstitutioner eller vi får besøg udefra.